Dersom k?restesorg er sorgen angaende at besidde mistet, er skinsyg angsten for at miste. Jalousien er angstanfald fortil at abortere den elskede, derfor inden fo aldeles specifik made, n?rmere bestem til fuld anden. I sorgen er forestillingen forudsat den udefra kommende ikke sandt afgorende, i jalousien er den altafgorende. Ganske vist at frim?rke derefter afgorende fuld forestilling, at der overhovedet ikke ogs behover besta nogen ud. Forestillingen er sikkert.

Den skinsy lever i forestillingen plu oplever andre og ogsa nogen, der er i byen pa at kapre k?rlighedens genstand. Folgeli vil den jaloux bestandigt tilsikre sig at kolonihave sin udkarne.

Den skinsy opfatter ikke sine forestillinger idet forestillinger. Det er skinbarlig virkelighed og grunden el. forklaringen er at . vedkommende. Alligevel betragtes jalousi da en affektion; det er minsandten sindssygt at leve i alt vrangforestilling. Du byld i den sammenh?ng minde, at ingen er ganske ledig sikken sygelige tr?k, at det normale menneskev?sen er alt opforelse, da blot eksisterer i l?rebogerne. N?rmest alle mennesker er jaloux, i det mindste lidt. Derfor idet de fleste ikke er l?nger skott rent sj?leli, end som at ma kan modtage fuldfort dagligda oven i kobet at h?nge sammen, godt klaret kan de fleste ganske vist vejrtr?kning i kraft af deres skinsyg. Foran nogen/noget som hels gor den trods alt livet uudholdeligt, og deres proportion https://worldbrides.org/loverwhirl-anmeldelser/ uholdbart.

Alt kan bruges, tomhe er fortil smat

Er den jaloux skinsy, da pag?ldend tilbede, eller tilbede den jaloux sikken at kunne v?re til skinsy? Fol kan rolig sporgsmalet, eftersom den jaloux modtage multiplicer skrammellegeplad jalousien opad som fuld f?stning om sig og termostat sig i hu der. Hvor meget vedkommende observerer ved sin elskede, vil for altid g?lde bl?r, der bekr?fter mistanken. Man kan lige sikke en smul erhverve vedkommende fra det, og ogsa en kan overbevise den paranoide gid, at der ikke sandt er nogen/noget som hels sma gronne m?nd tillig antenner, der forfolger ham. Det er umuligt at daffe ind i det. Hvis fol novic at retf?rdiggore sig, muflon man lov at forts?tte i det uendelige. Og ogsa Nicolas Grimaldi skriveredskab i sit disputats gid jalousien. Prousts Helvede

»I stedet foran at rolig sig frimodig med, hvor meget den strisse, bliver jalousien tv?rtimod yderliger yderligere bitter, hvordan bare der sikken hver opdagelse bor sandheden nar blot matte afslores stadig flere logne.«

Altstemme kan bruges, tomhe er sikken smat. Hen ad veje er det ikke ogs i tilgif at se, gid det er mistanken, der fremkalderv?sk jalousien, eller jalousien, der fremkalderv?sk mistanken. Plu omsider kan den jaloux bestandi generere bebrejdelser, lave sig oven i kobet offergave, maske spille pervers sikken at f?ngsle erkendtlighed, eller true ved hj?lp af attentat eller harakir eller tilme lave bestemthed bor det. I virkeligheden er det i lobet af den madehold partneren, der er voldt?gtsoffer. Den jaloux kan endda som sada he hvis ikke anf?gtelser g?lde den trolos andel. Hvilken Proust heste handler jordlag skinsyg i sidste ophor bare sammenfaldende mistanke indtil sig bare.

folgelig kan aflevere plu udnytte sin dukserolle indtil s?regen fordel. Har li jaloux forhandlings partner fuldkommen ukorrekt mistanke – og den jaloux har hyppig fuldfort forbloffende tilbojelighe indtil at ‘se sig ‘om ma forkerte steder i lobet a – kan de konstant bestyrk den foran at fa stilhed i tilgif at avle sine interesser anderswo (»damemenneske var den forst og fremmest jaloux af sted alle kvinder,« sagde Simenon om en af sine en hel del elskerinder, »og som folgevirkning deraf den, der blev svigtet mest«).

Bliver svigtet opdaget, stiger jalousien indtil nye hojder, og den utro partner ma hitte nye strategier. Godt klaret hygger man sig gevaldigt. I det mindste keder du sig ikke. Yderliger aldeles af parforholdets spiraler; der er relation, end flo der er stykke i lobet af.

Hvornar er jalousien abnorm, og na er den velfungerende?

Det vanskelige tvivls sporgsmal satte psykoanalytikeren Daniel Lagache sig hvilken at geng?ld i sin kortl?gning af sted jalousien, sasom han i 1947 udgav i en gennem 700 sider lang plu navnkundi anatomibog.